Nu er det lige om lidt, at vi skal sige farvel til et helt årti.
Jeg havde ikke tænkt over det før jeg hørte i radioen på P3, at de lavede en slags tribute to "nullerne", som i hvad husker du bedst indenfor de 6 kategorier i TP.
Det gik bare lige op for mig, hvor ufattelig meget der er sket på 10 år. Jeg kan blive helt forpustet ved at tænke på det. -især når jeg tænker på, hvor mange steder jeg har boet!!!
Mange mennesker er vandret ind og ud af mit liv, heldigvis er flest vandret ind. Og heldigvis er alle de "gamle" (ikke aldersmindet) stadig en del af mit liv, om end det måske ikke er helt så meget som jeg kunne tænke mig, men det er der heldigvis mulighed for at lave om på i det næste årti.
Det sidste år især har været meget turbulent, men nu føler jeg endelig vi er ved at komme på plads igen i vores liv. Det er som om, der falder en lille brik på plads, hver gang vi får hængt et billede op eller smidt endnu en ting ud, som vi jo nok bare sku have smidt ud for længe siden. (?)Det er hyggeligt at rydde op efter maden, det er hyggeligt at tulle rundt med Signe, jeg har for første gang i jeg ved ikke hvor længe, overskud til at sidde her og hælde vand ud af ørene :)
Jeg har været afsted i ACTA, jeg har dækket fint bord til aften... og jeg ved godt der også kommer sure tider sån er det jo bare altid, men ih hvor er det altså bare et hit at være tilbage i Aalborg. Det er en helt anden hjemme-følelse end det var i Havndal. Og det hjælper selvfølgelig også, at Søren har mere overskud både til Signe og mig (og det huslige) :)
Livet er dejligt og jeg er fuld af positivitet for vores næste år.
Tak for alle dejlige mennesker i mit liv :) Tak for venner, der stadig er der!
Godt nytår til jer alle :)
For 1 dag siden
