SISMOFYTTEN 2

Ny start igen igen

2011-10-19T23:39:00.002+02:00

Har brug for en ny start. Har oprettet en ny blog http://boelsmand.blogspot.com/

Indtil videre har jeg ikke besluttet mig for en titel til min blog, men det kommer nok.

For nu siger jeg i hvert fald farvel til Sismofytten :-)

Traditioner

2010-11-30T22:21:00.003+01:00

Nu er det jo den søde juletid vi går i møde og i år, er det Signes første jul i den forstand, at hun er stor nok til at forstå, hvad der foregår og få fortalt historier om julemænd og nisser.

Det er så også i år, jeg/vi skal finde ud af, hvilke juletraditioner, hun skal have med sig. Man kan sige det er et øveår, for sandsynligvis vil dette år, ikke være et hun kan huske mange år frem, men omvendt har jeg hørt, at når man først er startet på én måde, har det en tendens til at hænge ved, så man kan ligeså godt komme godt fra start.

Det er ligesom mig, der står for juleriet her i huset. Måske er det meget typisk, men faktisk synes jeg det er lidt øv, at manden i hjemmet ikke tog del i julepyntning med samme entusiasme som de to tøser... -hans indsats var at hente kassen op fra kælderen og så ellers indtage sofaen, mens diverse nisser og engle indtog hjemmet. Sådan er det nok bare, og så længe han lader mig gøre det, uden større indvendinger så har jeg nok ikke noget at klage over.

Det er nu ikke fordi jeg er nogen Gertrud Sand, hvad angår julepynt. Jeg har enkelte pynteting, en julevoksdug og homemade julehjerter, der hænger i loftet og røde stearinlys, men ellers er det nu ikke fordi jeg synes vores hjem er over julet. -og igen så længe manden min ikke brokker sig, går jeg ud fra han er enig. :-)

Og så er der jo pakkekalenderen. Jeg ved ikke hvad den generelle holdning til en sådan er, men da jeg var lille havde vi altid pakkekalender og den står bare som et meget klart juleminde. Min mor har selv lavet kalenderen og jeg har altid syntes den var så fin. Og så den der spændte fornemmelse i maven, når man gik i seng den 30. november og når man så stod op den 1. december og fandt kalenderen, hvor der er i hver eneste lille fine ring, hang en fin fin gave. Oh fryd og så var det virkelig jul. Dette naturligvis kombineret med glæden over at have fundet alle de velkendte juleting frem fra kasserne og fulgt deres indtagen af deres vante pladser rundt omkring i hjemmet. Og selvom vi måske var flyttet, var det alligevel stort set de samme møbler de enkelte ting, var placeret på. Min kollega sagde fornylig, at da de var flyttet i nyt hus, var den første jul super vigtig, for det gjalt om at få julepynten rigtigt placeret, for det var der det skulle stå de næste mange år...

Jeg ved ikke om min mor havde planlagt det, eller er bevist om det, men det er stort set de samme nisser, der står de samme steder som de altid har gjort :-)

Men tilbage til pakkekalenderen. Da jeg fandt ud af jeg var gravid, satte jeg mig for at lave en pakkekalender til min lille baby. Og det blev sådan mit lille barselsprojekt. Og nu hænger den altså for første gang i stuen, med en fin gave i hver eneste lille ring. Jeg er super spændt på, hvad Signe siger imorgen. Jeg hængte den op i søndags og vi har snakket meget om, at i nat kom julemanden måske forbi med gaver og hvis han gør, så må man få en lille gave hver eneste dag frem til det bliver jul.

Her til aften har jeg skrevet Signes navn på, for jeg har bestemt mig for, at når jeg forhåbentlig engang bliver gravid igen, vil jeg lave en pakkekalender til den lille ny også og jeg vil lade Signe vælge motiv til den, så den lille baby også kan få gaver af julemanden. (og jeg er altså ikke gravid!!!)

Måske er det fjollet, men for mig er det faktisk den vigtigste juletradition jeg gerne vil give videre til min lille tut. Ikke fordi det er vigtigt at få noget, men fordi jeg bare husker det som noget helt særligt, at julemanden kom med gaver og senere, da jeg fandt ud af sammenhængen, at det bare var så hyggeligt, at min mor gjorde det for os. -jeg havde pakkekalenderen med, da jeg var på efterskole og det er jo ikke det, der er i gaverne, der er det vigtige, men tankerne bag og det, at nogen har brugt meget tid på at udvælge, pakke ind og hænge gaverne op, for at glæde en anden, hver dag de vågner. Og det synes jeg er en dejlig tradition at give videre :-)

...

2010-10-18T20:34:00.005+02:00

Da jeg var yngre havde jeg en gruppe herlige mennesker i Strandby, jeg festede en del med. De var en gruppe fyre, der var virkelig gode venner og så var vi nogen sån i yderkredsen, der crashede deres fester og vi havde det bare super sjovt.

Der har ikke været så meget kontakt siden jeg flyttede fra byen, men hurra for Facebook, for så kan man stadig følge med i hvad der sker i deres liv både på godt og ondt!

Lige nu her faldt jeg over en statusopdatering fra en af dem. Han har lige mistet sin 2-årige søn. Det var ligesom at få en knytnæve i brystet, jeg fik bare sån rigtig ondt helt langt ind. Og hvor har jeg bare ondt af ham og hans kæreste. Det kan slet ikke beskrives, og i virkeligheden kan jeg slet ikke forstå, hvad det er de skal igennem og hvor helt igennem forfærdeligt det må være...

Men hvad så, når nu man ser sådan en status. Jeg mener jeg er jo ven med ham på FB og selvfølgelig hilser vi på hinanden når vi mødes, men det der var engang er bare ikke mere og har jeg ret til at blande mig i hans liv nu, ved at gå ind og skrive til ham. Jeg synes faktisk det var svært at finde ud af hvad jeg skulle skrive til ham, hvis overhovedet noget!(?)

......................................

Jeg endte selvfølgelig med at sende en hilsen til ham. Det kunne jeg slet ikke lade være med.
"min dybeste medfølelse"... Lidt klichéagtigt og måske lidt tomt, men ikke desto mindre mener jeg det helt indefra... Men uanset hvad jeg eller andre skriver kan vi ikke tage smerten væk fra dem. Og i virkeligheden tror jeg det er helt ligemeget hvad vi skriver, bare det man kan mærke andre tænker på en, uanset om det er nære eller fjerne venner. Jeg håber de finder en måde at overleve dette ubeskrivelige tab på og kommer videre og kan være der for deres anden lille dreng!

11 ting du ikke vidste

2010-08-24T22:13:00.003+02:00

1. Jeg har utrolig nemt til tårer. Glædes-, "rørt", vrede/afmagt you name it. -men glædestårerne eller de tårer, der kommer, når jeg bliver rørt, sker som oftest kun når jeg sidder for mig selv.

2. Jeg vidste Søren var manden i mit liv, da jeg så hans hænder.

3. Jeg har verdens sødeste tand.

4. Min plan har altid været, at jeg skulle have børn som 25 årig og den plan kunne ikke fraviges!!! - mange af mine planer går fløjten, men ikke denne. Så Signe er født 3 mdr. før jeg blev 26!

5. Min far fik kræft da jeg var ca. 6-7 år. Det sad i knæet så han fik kunstigt knæ og gik til kontrol i 10 år efter. Heldigvis kom han godt over det og sidste efterår blev knæet skiftet ud igen, fordi det var slidt ned.

6. Jeg var så heldig at komme til at arbejde i hjemmeplejen i sommeren 2009. Jeg ville ellers have forsvoret, at jeg kunne klare at skifte ble på voksne mennesker og tøre diverse kropsvæsker op fra gulvet, men det var overraskende nemt at hjælpe de her fantastiske mennesker. Det var virkelig spændende. Og hvor er der mange dejlige og pudsige eksistenser i afkrogene af Danmark. Men man bliver også indimellem chokeret over, hvordan folk bor og lever.

7. Jeg boede hos min bedstemor i perioder, da jeg var 6-8 år. Min far var gået igang med at uddanne sig til guldsmed efter han havde haft kræft (han var slagter før) og der foregår skoleopholdende i København og min mor videreuddannede sig i Århus.

8. Jeg vil gerne læse jura og/eller være advokatsekretær. -gerne i Krifa.

9. Jeg har aldrig været glad for mit udseende. Jeg har altid synes jeg var for tyk uanset, hvor tynd jeg har været. Og når jeg nu ser billeder af mig selv fra dengang, ville jeg ønske jeg kunne tage tilbage i tiden og sparke mig selv bagi. Jeg håber jeg er i stand til at give min datter et sundere forhold til sig selv og sin krop.

10. Så snart jeg får råd, vil jeg betale mig fra rengøringen af mit hjem.

11. Døden skræmmer mig og jeg er bange for at miste mine kære og at jeg selv dør, før tid!

S for Signe og Søren

2010-08-19T22:54:00.005+02:00

Jeg dedikerer mit S til min dejlige mand og vores helt vidunderlige datter!!! :)

For flere S-indlæg, kig forbi på www.abctema.blogspot.com

R for Reunions

2010-08-13T23:28:00.003+02:00

Jeg har lige set denne video på youtube!

Måske er jeg meget sentimental, men jeg blev meget rørt. Måske er det lidt amerikansk sådan at filme de her meget følelsesladede gensyn, men hvis man ser den uden det forbehold, er det bare en masse glade børn og voksne, der genser hinanden efter lang tids adskillelse. Og dét synes jeg er rørende!

Det der rører mig er dels den fantastiske glæde og kærlighed, der lyser ud af ansigterne på de overraskede familiemedlemmer og børnene især. Der er ikke noget mere åbenbart og ligefremt end de børns glæde og overraskelse.

-men det jeg måske især blev rørt over, var at tænke på ansigterne på de børn, der aldrig ser deres far eller mor igen! Krig er noget af det værste jeg kan forestille mig og hvis jeg havde et ønske ville det bare være fred! Lidt kliche måske, men ikke desto mindre...

Lige omkring da min lillebror kom til verden, var der krig i Jugoslavien. Og jeg kan bare huske, at jeg var så bange for, at han blev tvunget derned i krig. -flere sagde det var fjollet for til den tid ville den krig da være ovre. Ja måske, men hvor er vi nu? Min lillebror er lige kommet ind til millitæret, og selvom jeg ved han ikke kan tvinges afsted, frygter jeg alligevel, at han bliver "nødt til" at tage afsted. Jeg ved ikke om jeg er for eller imod, at vi deltager i krigen, men jeg er meget imod at min lillebror skal derned.

Jeg håber aldrig jeg bliver en af dem, der skal stå i lufthavnen og tage afsked, og hver gang vi hører om et nyt angreb, gå og være bange for, at telefonen ringer!

Jeg føler med dem, der ikke har fået lov at blive glade og lykkelige når deres kære kom hjem og glæder mig så meget med dem, der har og takker for, at dem jeg kender, der har været afsted, er sikkert tilbage!!!

For flere R-indlæg klik ind på www.abctema.blogspot.com

Q for Quality-time

2010-08-11T20:33:00.004+02:00

Den her sommer har simpelthen været et væld af quality-oplevelser.

Og for første gang har vores lille familie haft en hel uges ferie sammen. Dét har bare været det bedste.

Vi har besøgt/haft besøg af stort set alle vores venner, hvilket ikke er noget, der ellers sker så tit, desværre!, men på en eller anden måde har det bare flasket sig og det endda uden den helt store planlægning.

Jeg ville gerne lægge billeder ind her, men der er så mange og blogger har bare ikke det bedste overførselssystem, eller også er der bare noget jeg ikke ved, så her er et link til mit billed album, hvis nu I skulle være interesserede :)

www.facebook.com/album.php?aid=252218&l=98cb440dfa&id=524036062

Håber også jeres sommer har været forrygende.

For flere Q-indlæg kig forbi på www.abctema.blogspot.com

O for opvaskemaskine. -bedre sent end aldrig :)

2010-08-05T19:27:00.004+02:00

En aften, lige inden jeg skulle i seng, ville jeg lige slukke for vores opvaskemaskine og opdagede derfor, at den var gået i stykker. Jeg kunne ikke få lov at dreje programknappen, eller dvs. det kunne jeg faktisk godt, den blev nemlig ved at dreje rundt, så man ikke kunne indstille den på et program. Så øv bøv den var ligesom gået i stykker.

Mange ting kan vi undvære, men opvaskemaskinen, er den eneste ting som vi absolut ikke vil være foruden. Vi HADER at vaske op, og det er så irriterende at se på det rod, der står på vasken, og vi gider ikke skændes om, hvem der skal tage opvasken, så bottom line, vi skulle have en ny opvaskemaskine.

Så turen gik i Harald Nyborg og fik købt en fin ny maskine. Faktisk første gang for os begge, vi har en helt ny opvaskemaskine. Så nu har vi haft vores første sprit nye vaskemaskine og opvaskemaskine sammen. -vi samler på firsts :)

Søren installerede den og dne virker perfekt og det er bare super!!!

Så er det jo sån med de her maskiner, at den kvittering man får på købet også fungerer som garantibevis. Og hvor var kvitteringen så??? Vi rodede alt igennem, men væk var den.

"det er muuuuligt jeg er kommet til at smide den ud" siger Søren så...

og jeg havde lige tømt skraldespanden, ud i vores molok, som (til dem, der ikke ved det) er en kæmpe stor pose, ligesom en container, bare meget dybere så det er altså ikke sådan lige at fiske en skraldepose op igen, for at finde en kvittering. Så super øv, og man kunne bare lige tænke, at når nu vi ikke havde kvitteringen, kunne det lige passe at maskinen ville gøre knuder.

Så mig ud og kigge i molokken for at se, hvor posen lå, og heldigvis var det lige op over molokken skulle tømmes så posen lå rimelig i toppen og den var ikke væltet, den stod faktisk som om jeg bare havde sat den ned. Jeg fandt en kost og fik med lidt besvær og hovedet halvt nede i molokken, fat på posen og fandt kvitteringen som heldigvis kun var lidt smurt ind i ketchup.

Hurra for det og hurra for vores nye opvaskemaskine, der bare kan gå i stykker alt det den vil indenfor de næste 2 år :)

for flere indlæg med o tjeck http://www.abctema.blogspot.com/

P for Polo

2010-07-29T07:37:00.007+02:00

Her til morgen på motorvejen, overhalede jeg en lille hvid Polo anno engang start 90'erne er mit gæt.

Den lille Polo er fuldstændig pakket til taget med alskens bagage og så sidder der ellers tre store gutter på vej på guys-vacation. -eller noget :)

OG selvfølgelig de obligatoriske plys-terninger i forruden, dog holdt i en rimelig neutral farve, de var nemlig hvide, men de var der.

Det bringer minder frem til dengang for, efterhånden, en del år siden, hvor jeg tog på camping med min veninde, hendes daværende kæreste og en håndfuld af hans venner, i Løkken.
-Danmarks svar på ung rejser, eller noget :).

DET var festligt. Det var godt nok ikke en Polo vi var afsted i, men hendes forældres peugeot 106 (var det vidst) i hvert fald af ældre dato, dog uden plysterninger, men ellers var princippet det samme.

Suuuper god tur og et dejligt ferie minde at tænke tilbage på :)

Har du nogle gode ferieminder at dele?

Hav en fortsat fantastisk(såfremt den har været fantastisk indtil nu(?!)) sommer.

For flere P-indlæg, tjek http://abctema.blogspot.com/

Mere mandag morgen

2010-07-12T20:49:00.003+02:00

04.50 vækkeuret ringede: pyha ikke sjovt. kom alt for sent i seng for jeg måtte lige se afslutningen på VM og de kunne jo ligesom ikke blive færdige.
ligger og lytter til min mand og barn og vågner ligeså stille og nyder at fuglene kvidrer... -alligevel lidt svært at komme ud af fjerene, men dog bedre end forventet.

05.50 efter endt morgentoilette, ind at vække Signe ligeså stille. det er fordelen ved, at Søren har fået sommerarbejde. han skal møde kl. 7.00 så nu må jeg gerne vække Signe tidligt så jeg lige kan nå at have en lille ½ time med hende inden jeg skal køre. nøj jeg glæder mig til september, hvor jeg slipper for køreturen til Randers hver dag og kan have hver eneste morgen med hende fra nu og til det hænger hende langt ud af halsen :)

06.30 lige et kvarter for sent ud af døren og afsted på arbejde. så jeg endte med at møde ca. 10 minutter for sent, men hurra for flex tid så ingen stress der.

07.15 forsøger at danne mig et overblik over bunkerne på skrivebordet. ikke nogen nem opgave, så jeg beslutter, at det mindst stressende må være at tage det én bunke ad gangen... -og det fortsætter jeg så med de næste dage indtil bunkerne er væk, eller i hvert fald erstattet af mere opdaterede bunker :)

Så alt i alt en dejlig mandag morgen, i hvert fald en meget bedre, og dejligt at være tilbage på arbejdet :) -det er virkelig et fedt job og ligeså meget jeg glæder mig til at slippe for køreturen, ligeså meget og endnu mere kommer jeg virkelig til at savne den afdeling!!!

M for Mandag Morgen

2010-07-09T22:12:00.005+02:00

Hvad er det med de der Mandage? Det er som om det bare er den værste morgen i hele ugen.

Mandag, den første arbejdsdag efter weekenden og den første morgen efter ferie.

Men hvorfor er den nu så forfærdelig? -man burde mandag morgen springe ud af sin seng og være super veludviklet (og nej det er ikke en tyrk-fejl ;) ), når nu man har været så priviligeret at have haft helt fri i to dage.
-og længere hvis det er efter ferie :)

Jeg havde den bedste mandag morgen i mandags. Jeg var hos min mor sammen med Signe og Søren. Søren stod op kl. tidligt og tog på arbejde. Jeg vågnede da han stod op og glædede mig over, at jeg kunne blive liggende og lytte til lydene fra ham og Signes åndedræt i sengen ved siden af.

Da Søren var taget afsted vågnede Signe og kom over til mig i sengen så vi kunne vågne sammen :)

En fantastisk måde at starte en mandag morgen på.

Jeg har holdt ferie de sidste 2 uger og på mandag er det min første dag på kontoret i 3 uger. (har været på skole i 1 uge og holdt ferie i 2)

I hverdagen har jeg ikke tid til at blive liggende og vente på Signe vågner og måske er det derfor jeg synes mandag morgen er så kritisk. Fordi det er den første dag, hvor jeg ikke kan ligge og vente til Signe vågner og kommer over og putter, fordi alting igen skal gå lidt hurtigere end i weekenden og tidligt op og ud af døren for at få det hele til at hænge sammen.

Men jeg har sat mig et mål for min første mandag morgen efter ferien. Jeg vil sætte mit vækkeur til 04.55 istedet for kl. 05.00, så jeg har de første 5 minutter af min mandag morgen til at ligge og lytte til min Signe, fuglene, der synger i min lille have og nå ja min Søren, der muligvis snorker en anelse ved min side :) og så vil jeg bare glæde mig over, at det er blevet mandag morgen og over alt det fantastiske, der venter mig :)

Sidste nyt

2010-07-09T21:58:00.002+02:00

Billederne kommer godt nok lidt i bagvendt rækkefølge, men det går nok :)

Min lille Signe pige er blevet 2 år :)

Vi fejrede hende i 3 dage som en rigtig prinsesse.

Og min knap så lille lillebror er blevet student...

...og det var den MEGET stolte søster, der fik lov at sætte huen på :)

H for Helvede

2010-06-06T20:42:00.002+02:00

Nogle gange synes jeg kristendommen er rigtig svær. Eller faktisk er det ret tit, men det er en anden snak :)

Kristendom handler jo blandt andet om tilgivelse. Og Gud tilgiver os, uanset hvad, hvis bare vi vender os imod ham og bliver hans børn. Men hvad nu med dem, der forbryder sig så groft mod et andet (eller flere mennesker), at man ikke på nogen måde kan bringe sig selv til at tilgive? Ja der er Gud jo heldigvis Gud og ikke menneske.

Tager man nu en, der har slået et andet menneske ihjel. Så lever han jo videre og kommer forhåbentlig i fængsel for det han/hun har begået. -men hvis vedkommende så undervejs i sit fængelsophold angrer og vender sig mod Gud, ja så bliver han tilgive for den synd, han har begået. Det kan man sige, er jo også godt nok, men hvad så med det menneske, der blevet frarøvet sit liv og som måske ikke nåede at opleve Guds kærlighed og bekende sig til kristendommen. Ender han/hun så i helvede, men deres morder får tilgivelse og kommer i himlen, når han/hun forlader jorden.

Hvordan giver det mening???

G for Grøn

2010-05-30T20:55:00.005+02:00

Lørdag den 29. maj løb årets karneval i Aalborg af stabelen. Jeg var afsted sammen med 5 andre tøser. Vi var grønne marsdamer (se billedet). Vi ligner vist mere ubestemmelige insekter, men pyt sjovt var det. Vi startede fra Vejgaard omkring kl. 12 og så gik den afsted hele vejen indtil byen og endte inde ved Aalborg Hallen og så videre ind i Kildparken, hvor festen fortsatte.

Det er så vildt så mange mennesker, der er med i optoget. Så kan der snakkes om "folkefest". Og det er fedt at være med. Langt de fleste gør super meget ud af deres udklædninger og laver fede vogne, der matcher til at køre diverse drikkevarer, mad og musik anlæg rundt i. Det er desværre ikke alle, der er lige hensynsfulde når de drøner rundt og jeg blev da også lidt mast flad af en stor, rød trævogn. Resultatet: et fint blåt mærke på ryggen (se billedet herunder) av og øv for det!

Det var nu en super fin dag og vejret var heldigvis med os, så selvom vi var grønne over det hele, blev vi alligevel godt solbrændte :) Og vi erfarede at "skotter" faktisk ikke har noget indenunder kilten :-S

Søren var så sød at hente mig inde ved banegården og så tog vi ud til Haverslev til Peter og Christina, hvor Søren havde lagt terasse hele dagen, så der grillede vi til aften. Super lækkert. Signe synes det var noget underligt, at mor var grøn i hele hovedet (hun bliver ved med at fortælle om det, så det har åbenbart gjort indtryk), men det hjalp efter badet, hvor det meste var gået væk igen.

Hvis I vil opleve et brag af en fest, så ta' og kom til Aalborg karneval næste år :-)

F for Friheden til at springe over et bogstav :)

2010-05-28T22:26:00.001+02:00

Jeg er kommet lidt bagefter, derfor denne titel :) Jeg vender stærkt tilbage med et G for grøn, vent og se :)

E for Elsker min mormor...

2010-05-19T20:21:00.007+02:00

Jeg har ladet mig inspirere af min kære vendindes indlæg om hendes morfar.

For et år siden mistede jeg min mormor. Hun blev 86 år og hun sov ligeså stille ind i en seng i hendes egen stue, præcis som jeg kunne forestille mig, hun ønskede det.

Hendes hus er kæmpestort. Det er en rigtig gammeldags herskabsvilla lidt alla Varnæs' hjem i Matador med et værelse i kælderen til "pigen", en kæmpe gildesal med guldbelagte møbler. En daglig stue og fin stue med bonet gulv som jeg kunne glide og slå sig noget så forfærdeligt på, da jeg var lille og hun stadig havde kræfter til at holde gulvet ved lige. Stuerne var spækket med malerier, kongelige porcelænsfigurer og andre nydelige nipsting. Hun har altid sat en stor ære i at være den perfekte værtinde for min morfars forretningsforbindelser, mens han var i live (han døde dog alt for tidligt da han var midt i 50'erne.) og hun har holdt hjemmet ved lige i samme ånd lige siden. De senere år, har hun naturligvis ikke været i stand til at holde samme standard og jeg tror det har pint hende. Hun har altid været en meget stolt frue.

Egentlig kender jeg ikke min mormor voldsomt godt. Hun har altid været meget tilbageholdende med at fortælle noget som helst om sig selv, og det jeg ved om hendes ungdom har jeg hørt fra hendes lillesøster. Og det var faktisk lidt underligt at sidde til hendes begravelse og høre præsten fortælle om min mormor og tænke, er du sikker på, det er min mormor, du taler om?! Jeg er ked af, hun ikke har fortalt så meget om hendes baggrund. Hun var ung under 2. verdenskrig og det er en historisk periode jeg selv finder meget spændende og det havde været rigtig spændende at høre fra hende, hvordan hun oplevede det, men det afviste hun kategorisk at tale om. Det eneste jeg kan huske, hun har fortalt om sin barndom, er, at hun ikke kunne sige Inger (det hed hendes store søster) så derfor kaldte hun hende for Tut, og hun har aldrig heddet andet end Moster Tut :) Jeg ved også, hun voksede op i Asaa, hvor min oldefar havde en slagterbutik og en lille gård med lidt svin, og jeg kan også huske jeg har været min mor på plejehjemmet der og besøge ham.

Selvom jeg ikke ved meget om min mormors liv og hendes tanker, så ved jeg at hun elskede os børnebørn. Hun syntes altid, at det vi gjorde var det mest fantastiske, nærmest uanset, hvad vi kom og fortalte. Jeg havde en periode med en lidt vildere frisure, end de fleste i min familie syntes om. Jeg havde hanekam og lyserøde totter, ikke specielt kønt, men det var mit lille oprør, og den eneste, der synes det var smart var min på det tidspunkt ca. 80 årige mormor. "Det ser bare smart ud Louise..." ingen sarkasme ingenting, bare betingelsesløs kærlighed til sit barnebarn. Hun har aldrig direkte sagt jeg elsker dig, det var hun for reserveret til, men lige dér gik det op for mig, at det måske var hendes måde at sige det på, ved bare at synes vi var super fantastiske og dejlige unger uanset hvad...

Jeg er også fantastisk lykkelig for, at hun nåede at opleve min datter Signe. Det var også en del af min motivation for at sige, nu er det nu jeg vil have et barn. Jeg ville gerne vise min mormor min familie og at jeg nok skulle klare mig, på trods af, at jeg endnu ikke har en uddannelse. Og hun elskede, når vi kom på besøg. Og på trods af alzheimers kunne hun altid altid altid huske navene på Signe og min mand Søren og spurgte også efter Søren, når han ikke var med. Hun kunne være i tvivl og have svært ved at huske mange ting og navne, men vores lille familie havde hun altid helt styr på. Det kan lyde lidt underligt og man skulle nok have kendt hende for at forstå, hvor stort det faktisk var...

Min mormor skræntede i mange år. Og hun var lidt pudsig de sidste år, efter hendes Alzheimers rigtig brød ud (eller hvordan man skal sige det), for det var som om hun åbnede op på en helt ny måde. Hun var drillende og kom med små sjove kommentarer, noget hun ellers aldrig rigtig har gjort og hun hyggede sig bare på en helt ny måde. Hun blev på en eller anden måde mere nærværende, selvom hun også blev mere fjern fordi hukkommelsen svigtede på nogle områder.

Til sidst kunne hun ikke noget. Hun gik ellers meget op i, at hun skulle op af sengen, have pænt tøj og neglelak på og sidde på sin sofa i sin stue, men til sidst måtte hun give op og blive liggende i den hospitalsseng, der var stillet op i stuen til hende. Man kunne mærke hun var lidt ilde til mode over at ligge der i sit nattøj, men det var der jo desværre ikke meget at gøre ved og tror da også hun affandt sig med det til sidst og bare satte pris på, at vi sad ved hendes side og snakkede om løst og fast, læste eller løste kryds og tværs. Hun kunne ikke tale til sidst og det var meget svært og bevægende at være så tæt på et menneske, man holder af, der ligger på sit yderste. Ligeså stille at se livet forsvinde fra kroppen. Men selv der, en uge før hun sov ind, lyste hun op i et kæmpe smil da jeg kom på besøg med Signe og Søren.

Den sidste uge var jeg i Skagen sammen med min mor og mine mostre og vi vågede på skift over hende om natten. Jeg kunne ikke være der hele tiden, pga. mit arbejde, men jeg var der så meget, jeg havde mulighed for det. Om søndagen følte jeg meget stærkt, at vi var nødt til at tage derop og sige farvel. Jeg havde ikke følt de andre dage, at jeg rigtig havde taget afsked med hende, det føltes ikke endeligt når jeg gik ud af døren, men den søndag vidste jeg bare, at jeg var nødt til at tage derop. Og det gjorde vi. Hun kunne ingenting, hun var vel nærmest på vej i en slags koma, men jeg tror på, hun ved det var mig, der var der. Det er første gang, jeg har fået lov at tage afsked med et menneske og jeg er så glad og taknemmelig for at vi fulgte min mavefornemmelse og tog derop den søndag. Hun sov stille ind om mandagen sidst på eftermiddagen.

Selvom jeg havde forberedt mig på det i lang lang tid, at hun ikke ville være her for evigt og at det nu var rigtig tæt på, var det alligevel som et slag i ansigtet, at hun pludselig ikke var der mere. Jeg var med i kapellet og se hende ligge i kisten, det har jeg prøvet før, men på en eller anden måde, var det så meget stærkere at se hende ligge der. Jeg bar kisten til graven og var med til at sænke den ned. Jeg tror det er det sværeste jeg nogensinde har gjort, men samtidig var det bare så rigtigt på den måde at følge hende helt tæt på hele vejen til Gud.

Nu snart et år efter hendes død, er jeg stadig ikke helt afklaret med, at hun ikke er her mere. I min bevidsthed sidder hun stadig glad og rund på sin fine sofa i sit store hus. Og jeg bliver stadig lige ked af det, når det går op for mig, at det gør hun ikke. Jeg er indimellem oppe i hendes hus og se efter, at alt er som det er og hver gang jeg kommer ind er forventningen at blive mødt at hendes "neeej er det dig Louise" og forventningen holder helt ind til jeg kommer ind i den tomme stue. Alt er stort set som det plejer, duften af mormor, frakkerne i gangen, lydene af den store bornholmer og sminken på køl i køleskabet, men mormor mangler...

D for Dejlig Dag

2010-05-12T20:23:00.006+02:00

Super dejlige blomster til en mor (mig) på mors dag i søndags :)

Vi var i Bilka og shoppe og brugte resten af eftermiddagen på at plante dem ud i krukker så nu er der bare så fint og sommeragtigt på vores lille terasse. Jeg fik min hortensia som jeg har ønsket mig rigtig længe og så købte vi en blåbærbusk fordi Signe eeelsker bær og en lidt blandede blomster, blandt andet petunia :)

Nu mangler vi bare lige noget mere solskin og varme så de sidste kan springe ud og de frø vi har sået kan komme igang med at spirre. Elsker denne tid på året og mors dag var bare en rigtig Dejlig Dag i år :)

(sidste år var jeg nemlig ikke hjemme så der oplevede jeg den ikke rigtig)

C for Cool'este fritidsbeskæftigelse!!!

2010-05-04T20:11:00.003+02:00

Vi har i denne Store Bededagsferie afholdt endnu en fantastisk Lands Patrulje Konkurrence weekend i vores spejderkorps Metodistkirkens Spejdere (www.metodistkirken.dk), med masser af glade spejdere, der trodser vejr og vind for at dyste i diverse spejderfærdigheder og derfor skal mit indlæg handle om stifteren af spejderbevægelsen, Lord Robert Baden-Powell!!!!

(jeg har valgt at vælge at bruge wikipedias beskrivelse af ham, da jeg ikke lige kunne overskue at få lavet min egen :) )

Robert Baden-Powell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell (Senere: Baron of Gilwell) (22. februar 1857 - 8. januar 1941) er en engelsk nationalhelt, der bl.a. startede spejderbevægelsen efter at have afsluttet en lang militærkarriere, der førte ham til flere lande. Han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i den anden Boerkrig, hvor han bl.a. forsvarede Mafeking.

Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som medlemmer af signalkorps, som udkiksposter, hospitalshjælpere og i andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendig. Disse børn udgjorde "The Mafeking Cadets". Det må understreges, at det ikke dengang ansås som forkert at bruge børn i krig, men at det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne håndtere datidens tunge geværer.

Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi.

En af de ting, der fik ham til at realisere sine ideer, var en opvisning med Boys Brigade, hvor han overværede drenges eksercits. Han mente, at raske drenge burde have andre og sundere interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof Aids for Scouting, der var beregnet på militære spejdere, altså rekognoscering. Resultatet var en række hæfter – Scouting for Boys – der blev revet væk hos bladhandlerne.

En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på Brownsea Island i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at der så ikke synligt var forskel på de rige drenge og de fattigere. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908.

Baden-Powell skrev en række bøger gennem livet. Indtil sidst i 1890'erne var det mest lærebøger for hæren samt skitser (han var en habil tegner og i øvrigt også ivrig amatørskuespiller), mens de senere værker mest var til inspiration for drenge og – senere – spejderledere. Et lille udpluk af bibliografien:

1884 Reconnaissance and Scouting
1885 Cavalry Instruction
1897 The Matabele Campaign
1899 Aids to Scouting for N.C.O.s and Men
1908 Scouting for Boys, i seks dele.
1911 Scouting for Boys, complete edition
1912 Handbook for Girl Guides (i samarbejde med søsteren Agnes Baden-Powell)
1918 Girl Guiding

Som det ses var pigespejderbevægelsen næsten samtidig med drengene. Allerede ved et af de første store stævner (jamborees) stødte Baden-Powell på en lille flok piger, der havde taget Scouting for Boys til sig. Det var nyt for Baden-Powell, der ikke havde tænkt den tanke, at det kunne være interessant for piger. Efter nogle diskussioner gik hans søster Agnes i 1910 ind i spejderbevægelsen for at tage sig af pigerne, og det førte til oprettelsen af pigespejderne (Girl Guides).

I 1912 mødte han en ung pige, Olave Soames (22. februar 1889 - 19. juni 1977), på en sørejse. De faldt hurtigt i snak og fandt ud af, at de havde mange ting til fælles, og de giftede sig 30. oktober 1912 med en aldersforskel på 32 år. Med tiden fattede Olave Baden-Powell dybere interesse for pigespejderne og overtog pigespejderkorpset fra Agnes. Deres fælles fødselsdag 22. februar kaldes blandt spejdere Tænkedag og fejres verden over. Til deres død var de verdensspejderchefer for hvert deres korps (WOSM og WAGGGS).

I 1939 indstilledes Baden-Powell til Nobels fredspris. KFUM-Spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps var blandt anbefalerne, idet de i fællesskab skrev en indstilling til Nobelkomiteen. Da 2.verdenskrig netop brød ud i 1939, valgte Nobelkomiteen ikke at uddele prisen dette år.

En af de kendteste biografier om Baden-Powell er skrevet 1946 af Green-bar-Bill (William Hillcourt), en højt anset spejderleder i USA. Sit efternavn tog han for nemheds skyld, da han var født i Danmark med navnet Bjerregaard.

B for "Brian"*

2010-04-23T22:11:00.005+02:00

*"Brian" i denne sammenhæng er ikke en person ved navn Brian, blot et udtryk for en ung fyr, lidt for smart og med foden lidt for tungt på speederen i hans alt for overgejlede bil!

Denne "Brian" overhalede mig, en dag da jeg var på vej hjem fra Aalborg Storcenter.

Først overhalede mig indenom, da jeg åbenbart ikke kørte hurtigt nok, så kom der en trailer i vejen for ham og han skiftede bane liiige ind foran mig, så hvis jeg havde været en my længere fremme, havde han kappet snuden af min bil.

Så var der ikke flere i vejen og han fór afsted som om en vis herre var i hælene på ham...

Jeg kører videre og svinger et par gange på min vej og gæt hvem, der holder på halvvejen med en aaalt for høj bas dunkende ud af de åbne vinduer OG et punkteret dæk!? ;)

Det er ikke pænt at glæde sig over andres ulykke, men i dette tilfælde tænker jeg, at det nok var bedre for mig og alle andre billister, at denne "Brian" holdt sig i ro, indtil alle andre var trygt hjemme.

Kan Gud punktere dæk? -hvis altså det er til flertallets bedste? :)

God weekend til alle.

A for Alletiders

2010-04-16T13:17:00.003+02:00

Idag har jeg haft Alletiders formiddag. -og jeg regner med resten af dagen bliver ligeså meget Alletiders :)

Signe og jeg har været i Aalborg Zoo hele formiddagen, lige fra de åbnede og til vi havde fået frokost og Signe lige var ved at falde i søvn på puslebordet.

Vi fik set Alletiders løver, elefanter, der fik renster fødder, giraffer, der blev lukket ud på savannen, en sur/sulten søløve unge og Alle de andre dyr.

Vi spiste pommes frites til frokost og købte en haj og en krokodille i shoppen til Signe.

Alletiders mest fantastiske tøsehygge formiddag og AllermestAlletiders, da vi kom ud i bilen og skulle til at køre hjem siger min lille prinsesse: " daaajligt at være i lo-isk have, mor".

Kan man ønske sig en større lykke???

Hav en Alletiders weekend og uge :-)

Tillykke til Søren 30 år i dag :)

2010-03-02T21:01:00.002+01:00

2010-02-20T20:31:00.007+01:00

Billede 1:

Fra fastelavn, hvor Signe var klædt ud som batgirl :)

Billede 2:

YEAH BABY

V for vild (h)vid vinter

2010-02-20T20:13:00.007+01:00

Kan godt være det er lidt brugt, men mit V bliver altså nødt til at omhandle den vinter, vi har oplevet og stadig er midt i ifølge meterologerne. Det er for vildt. Jeg kan ikke huske, vi har haft så meget sne så længe. Og det bliver bare ved at vælte ned. Jeg er ellers ikke stor fan af sne og kulde og sjap, men man er jo nødt til at synes det bare er vildt pænt, når det ligger overalt som en stor hvid dyne. Det ser faktsik ret indbydende ud. Og så giver det et meget bedre lys end sån en grå, regnfuld vinter.

Billedet er et kig ud i min snedækkede mini-have.

Så selvom jeg ikke ææælsker sne, så synes jeg faktisk det har været rart med en rigtig vinter for en gangs skyld. Og ikke bare sån ét langt forår, der går over i ét langt efterår. Nu håber jeg bare på rigtig sommer, når den tid kommer :) -og ikke kun i maj og juni.

U for ...

2010-02-11T21:35:00.003+01:00

Jeg synes U er et rigtig svært bogstav at komme op med noget på, men efter grundig overvejelse og et lille kompromis mht. stavning, har jeg bestemt at mit skal stå for UP-TOUR.

Jeg er ikke skabt til at løbe og generelt ikke særlig god til at tage mig sammen til at komme afsted til hverken det ene eller andet sport. Jeg er UTROLIG (hey endnu et U-ord) god til at slappe af og hygge mig. Jeg kan rigtig godt lide at lave noget aktivt, jeg er bare ikke for god til at tage mig sammen til det alene.

MEN nu har jeg taget en beslutning og jeg har investeret i løbetøj og løbesko sammen med manden min. Det er så meningen, at vi skal skiftes til at løbe, så vi kommer afsted hver især hver anden dag. OG jeg har nu løbet hele 3 ture, og det er en stor sejr for mig og jeg er super stolt af mig selv, fordi jeg har gjort det på trods af min UTROLIG dårlige form og på trods af, at jeg overhovedet ikke synes det er rart mens det står på, men jeg har det fantastisk godt bagefter og dét er total UP-TOUR :-)

T for TRE

2010-02-10T17:45:00.003+01:00

Så kom jeg også lidt med på bogstav legen :)

Mit T skal stå for TRE. Fordi for nylig kom den helt fantastiske besked endelig, at min kære veninde og hendes mand endelig får det lille barn, de har ønsket sig så længe. Den kæreste lille dreng langt væk i Afrika, er deres lille søn.

Så her midt i alt det grå, kom den lille solstråle dumpende ned i deres verden. Jeg glæder mig så usigeligt på deres vegne og for den lille dreng, som jeg ved får det fantastisk hos to dejlige mennesker i lille Danmark.

Så mit T står for tre, fordi to bliver til TRE! -inden længe :)

Gør det ondt at være mor...?

2010-02-09T22:20:00.003+01:00

Får man flere følelser når man bliver mor, eller flytter de bare helt uden på tøjet???

Jeg går for tiden og har rigtig ondt i maven. Lægen kan ikke finde ud af, hvad det er og mine arbejdskolleger er bekymrede for om presset der er for stort... -hvilket jeg ikke synes det er, jeg har travlt, men det er kun fedt...

Men jeg har tænkt på om "angst" mon kan sætte sig i maven. Jeg er simpelthen så bange for, at der skal ske min lille Signe noget forfærdeligt. Jeg har hele tiden tanker flyvende rundt i hovedet om alle de ting, der kan ske med hende. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg bliver sur på hende, for hun kan jo være væk imorgen. Jeg holder vejret, når jeg går ud og henter hende i barnevognen, for tænk nu, hvis ikke hun trækker vejret. Jeg sover dårligt om natten og skal lige lytte ekstra eller lægge en hånd på hende for at være sikker på, hun kun sover... Jeg drømmer, at jeg selv dør eller at Signe eller Søren gør og vågner op og græder...

Så lige nu synes jeg det gør ondt på mig... Og så tænker jeg om det er naturligt at have den reaktion og om det måske er fordi jeg lige pludselig ikke er det primære omdrejningspunkt i Signes liv, forstået på den måde, at det for tiden ikke er mig, der afleverer og henter hende i dagpleje, og at jeg først ser hende, når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Det er virkelig hårdt at gå fra at have næsten det fulde ansvar til pludselig at være den, der bare lige er i hendes liv de sidste par timer inden hun skal sove... Og det er hårdt at høre om, hvor meget Signe og Søren hygger om morgenen inden de skal afsted og ikke være en del af det... Selvfølgelig er det dejligt, de hygger og det må de også gerne uden mig...

Jeg håber det bliver bedre, hvis jeg får lov at komme til Aalborg og arbejde, så jeg igen kan være med om morgenen og nå at spise og hygge med hende, inden hun skal i dagplejen...

Fætter nedlagt

2010-01-14T20:27:00.003+01:00

Total sej Signe er, hun nedlægger de store drenge. Og fætteren elsker det :)

Elsker det

2010-01-07T20:33:00.002+01:00

Det er simpelthen så rart at bo i Aalborg!

Det er så hyggeligt at være i nærheden af liv, selvom der selvfølgelig har været lidt tomt her i de sidste snefyldte dage.

Imorgen står den på tøsehygge i Klokkerholm efter arbejde, det bliver super hyggeligt.
Og det er bare skønt, at det ikke er sån en heldags rejse for at komme ud at besøge sine veninder :)

ME LIKE!!!

Nytår

2009-12-30T21:13:00.003+01:00

Nu er det lige om lidt, at vi skal sige farvel til et helt årti.
Jeg havde ikke tænkt over det før jeg hørte i radioen på P3, at de lavede en slags tribute to "nullerne", som i hvad husker du bedst indenfor de 6 kategorier i TP.
Det gik bare lige op for mig, hvor ufattelig meget der er sket på 10 år. Jeg kan blive helt forpustet ved at tænke på det. -især når jeg tænker på, hvor mange steder jeg har boet!!!

Mange mennesker er vandret ind og ud af mit liv, heldigvis er flest vandret ind. Og heldigvis er alle de "gamle" (ikke aldersmindet) stadig en del af mit liv, om end det måske ikke er helt så meget som jeg kunne tænke mig, men det er der heldigvis mulighed for at lave om på i det næste årti.

Det sidste år især har været meget turbulent, men nu føler jeg endelig vi er ved at komme på plads igen i vores liv. Det er som om, der falder en lille brik på plads, hver gang vi får hængt et billede op eller smidt endnu en ting ud, som vi jo nok bare sku have smidt ud for længe siden. (?)Det er hyggeligt at rydde op efter maden, det er hyggeligt at tulle rundt med Signe, jeg har for første gang i jeg ved ikke hvor længe, overskud til at sidde her og hælde vand ud af ørene :)
Jeg har været afsted i ACTA, jeg har dækket fint bord til aften... og jeg ved godt der også kommer sure tider sån er det jo bare altid, men ih hvor er det altså bare et hit at være tilbage i Aalborg. Det er en helt anden hjemme-følelse end det var i Havndal. Og det hjælper selvfølgelig også, at Søren har mere overskud både til Signe og mig (og det huslige) :)

Livet er dejligt og jeg er fuld af positivitet for vores næste år.

Tak for alle dejlige mennesker i mit liv :) Tak for venner, der stadig er der!

Godt nytår til jer alle :)

2009-06-18T19:48:00.003+02:00

det er altid svært at skulle skrive herinde efter så lang tid, for der er sket så meget og det er så svært at huske at få det hele med.

jeg er blevet færdig på skole og er nu startet med at arbejde i hjemmeplejen, hvilket jeg indtil videre finder utrolig hyggeligt og meget givende at snakke med mennesker, der har oplevet så meget. samtidig er det også ret hårdt fordi det jo er mennesker, der er på vej mod slutningen, eller måske en ny begyndelse alt efter hvordan det tolkes. -men i hvert fald afslutningen her.
men det er dejligt at mærke de er glade for dem, der kommer og hjælper dem og sætter pris på det lille afbræk i en ellers for nogen, ret ensom hverdag...

til september skal jeg så starte på krifas advokatkontor og det glæder jeg mig også super meget til... der er ikke så meget at sige, det bliver bare dejligt snart at kunne kalde sig "noget", som i at man har en eller anden uddannelse, og slippe for at leve på su og elevløn...

tjae og alle har det godt så man kan vel ikke forlange så møj mere...

men hvis der er nogen der lige har en spand overskud/energi (vælg selv) så må I meget gerne sende den, den her vej. jeg synes det er rigtig svært at få det hele til at hænge sammen. ikke kun økonomisk... men ja pas... som sagt overskud modtages gerne...!

signe har i øvrigt overnattet ude for første gang. det var dejligt at sove, men bare så super mystisk at man ikke havde hendes åndedræt i øret, og jeg vågnede alligevel lige så tit i løbet af natten fordi jeg ikke kunne finde ud af hun ikke var der, men det var gået fint og det bliver nemmere at nyde næste gang tror jeg :)

og ja nu bliver hun jo snart et år den bette. det slet ikke til at forstå. jeg føler mig tilgengæld 10 år ældre så det er godt det ikke er lige nu nummer to er på vej :)
vi skal fejre hende herhjemme stillle og roligt med kage og rød sodavand, og moren skal på arbejde så det godt hun ikke helt forstår hvad det er der sker :)

sommerlejren nærmer sig og jeg drager til bornholm med signe og min mor. det er super hun tager med for der er godt nok langt alene i toget derover :) men når vi er to skal det nok gå. krydser stadig fingre for at signe begynder at gå selv inden vi skal derover, men det begynder nu godt nok at knibe lidt med tiden :)

2009-02-25T09:53:00.002+01:00

det er godt nok alt for længe siden jeg har fået skrevet noget herinde...
det ligesom om facebook har en tendens til at sluge den tid jeg bruger foran min computer, men lige nu er min blog en god, eller i hvert fald en undskyldning for ikke at gå ned og ordne vasketøj.

vi er lidt små syge i min lille familie i øjeblikket. signe er hårdest ramt, men efter et par dage på penicillin er hun så småt ved at have det bedre. hun er da også afsted i dagpleje igen i dag. og hun græd bare rigtig meget da jeg skulle gå. det plejer hun ellers ikke, så det var bare helt forfærdeligt at køre derfra i dag, og jeg måtte også lige fælde en tåre eller ti på vejen. men jeg har snakket med nanna, dagplejeren, og hun sagde at signe var holdt med at græde næsten med det samme og faldt fint i søvn i barnevognen som hun plejer. så der er ro i mit moderhjerte igen...

ellers sker der ikke det vilde her. søren har snart fødselsdag så det skal vi have planlagt fejringen af, og imorgen får jeg besøg af mødregruppen og signe har fri fra dagplejen...

MOR!!!

2008-12-25T23:10:00.004+01:00

Der er sket noget helt vidunderligt her de sidste dage. -ud over det faktum at det er jul og vi fejrer Jesu fødsel.
Jeg har for første gang rigtig følt mig som mor. Det er lidt underligt for man ved jo godt, at man er mor til det her lille mirakel, men virkelig at føle det har i hvert fald for mig taget noget tid. -og jeg har måske nok følt det i små glimt tidligere, men det har virkelig manifesteret sig her den sidste uges tid.
At se genkendelsens glæde i min lille piges øjne når hun får øje på mig og lyser op i et stort smil. At hun lige ind imellem tjecker om alt nu er som det skal være, ved at kigge hen på mig, når hun sidder ved en anden, eller får øje på noget nyt hun gerne vil stoppe i munden. At hun når hun vågner med et skrig, måske fordi hun har drømt noget voldsomt, eller bare har fået sutten skubbet væk, falder helt til ro i mine arme, mens hun lægger sine hænder på mit ansigt og putter hovedet ind til mig.
Det er så hyggeligt og så helt igennem en vidunderlig følelse, at det faktisk slet ikke kan beskrives!!!

Og så i øvrigt rigtig glædelig jul til jer alle, håber den har været ligeså dejlig som min :)

Nyt igen...

2008-12-13T15:49:00.003+01:00

Så lykkedes det. Søren har fået nyt arbejde og det betyder ny bolig til os igen igen :)
Den ser sådan ud:

-og ligger ved Havndal. Der er så fint og vi glæder os rigtig meget til at flytte ind:)

Dagens smil...

2008-12-03T18:47:00.003+01:00

Så sjovt er det når vi spiser :)

Forunderlige lille menneske...

2008-12-02T07:12:00.004+01:00

Der er så mange oplevelser med et lille barn at det kan være svært at rumme. Jeg imponeres over hende hver eneste dag. Der er hele tiden noget nyt hun kan, eller noget som hun kan en lille smule bedre/nemmere i dag end hun kunne igår.

Hun øver sig i alt hun kan komme til, det er en fantastisk ting at være vidne til. Jeg er så glad for at barselen er meget længere end da min mor fik mig. Tænk sig at skulle aflevere sit lille nus som 3. mdr. Jeg har ikke engang lyst til at have nogen fra familien til at passe hende endnu. (har intet med familien at gøre i øvrigt, jeg er sikker på de er mere end gode nok til at tage vare på hende :) ) -jeg er bare ikke klar...

Ikke sådan, at jeg ikke kan være væk fra hende, for jeg har været på veninde tur, hvor Søren har haft Signe hjemme og det har været smadder rart lige med et lille pusterum og helt vildt fedt at komme hjem til de to og blive mødt af det største smil fra den lille tulle. -hvis hun er vågen altså :)

Og morgenerne de er faktisk de bedste. Når man kan høre hun er ved at vågne og bare ligger ligeså stille og pludrer med sig selv, og man så kigger ned i vuggen og siger godmorgen og hun bare smiler og pludrer løs og armene går. Det er da lykke!!!

Fødsel

2008-11-30T12:05:00.002+01:00

Når man er gravid og nærmer sig sin fødsel er der et utal af mennesker, der står på spring for at fortælle en hvordan det er at føde. Det er rigtig rart at vide lidt om hvad man kan vente, men to fødsler er selvfølgelig ikke ens og lad mig sige det med det samme, man kan IKKE forberede sig på hvad der venter.

Dermed ikke sagt at det behøver være en forfærdelig oplevelse eller noget, men man kan bare ikke ud fra andres erfaringer, film og lign. have nogen idé om hvordan man selv og ens krop vil reagere på at skulle presse det lille menneske ud i livet.

Noget af det jeg har hørt flere sige er, at ja vist gør det ondt, men når man har det lille pus i armene glemmer man det hurtigt og det er det hele værd...

JEG glemte ikke det hele da jeg fik den lille klump på maven. Og jeg kan stadig huske, hvor helt forfærdelig ondt det gjorde og hvor frygtelig en oplevelse jeg faktisk synes det var. Efter en fødsel skal man være tapper. Man må gerne sige det gjorde ondt, men det bliver ikke forstået når man siger, at man ikke lige er himmelhenrykt og siger at ork jeg har da helt glemt hvor ondt det gjorde. Jeg havde ikke.

Selvfølgelig synes jeg det er det hele værd. Jeg elsker min datter og jeg vil gå gennem ild og vand for hende, hvis bare det betyder hun må have det godt. Men der er ingen, der får mig til at sige at jeg har glemt hvor ondt det gjorde, og jeg glæder mig på INGEN måde til at skulle det igennem igen.
Det er ikke utaknemmelighed. Jeg er MEGET taknemmelig over det lille menneske jeg har fået lov at tage vare på, men det altså sådan jeg har det, med fødslen af hende...

Længe siden

2008-10-16T11:32:00.003+02:00

Hold da helt fast tiden flyver afsted syns jeg.
Ikke fordi vi oplever helt vildt meget, den ene dag tager bare den anden.

Vi er i fuld gang med at planlægge barnedåb. Det er jo lige pludselig lige om lidt den skal holdes, så det er med at få det sidste lavet. Lørdag var vi oppe at snakke med Charlotte, vores præst. Vi havde en dejlig snak, og nu er der styr på hvornår vi skal sige ja, og hvor vi skal stå og gå. Så det er dejligt :)
Dåbskjolen er også hentet til Strandby, og mormor sørger for at Signe kan få fine bånd på kjolen. Endnu et tjeck. Så nu mangler vi stort set kun at lave bordplan og købe duge og servietter, så er vi klar til at fejre vores lille vidunder.

Søren har ferie i denne uge, så i torsdags tog vi lidt forskud på efterårsferien og kørte, efter at have set Markus spille trommer (hvilket han i øvrigt gjorde helt fantastisk), til Kongerslev til farfar og Anette. Der var vi indtil søndag, hvor vi tog videre nordpå til mormor og onkel Jacob og hyggede der indtil onsdag, hvor vi var i Ferslev og fejre oldemor inden vi kørte sydpå igen.
Og nu er vi så endelig hjemme og når Signe vågner skal vi en tur i mødregruppe... :)

Signe 3 mdr...

2008-09-29T13:32:00.000+02:00

Husband and wife...

2008-09-29T09:19:00.000+02:00

Så skete det, lørdag d. 27. sept. kl. ca. 12.10 sagde Søren og jeg ja til hinanden på det gl. rådhus i Ebeltoft.

Signe var naturligvis også med og havde fået nyt tøj til lejligheden :)

Vi havde inviteret de nærmeste til morgenmad og efter vielsen gik vi ned på Italia, en lille hyggelig restaurant, hvor Matteo havde lavet en lækker frokost til os.

Det var en rigtig hyggelig dag og vi fik så mange lækre gaver.

Vi havde ellers ikke ønsket os noget, for det er meningen vi skal holde kirkebryllup og fest senere når økonomien tillader det, men vi er meget glade for det vi har fået. Det er nu meget fedt at have nogle ting man har fået på dagen, så man kan sige "det fik vi da vi blev gift". -og det er lige sådan nogle ting vi har fået, der kan minde en om dagen i fremtiden :)